DKK 100,00

Jeppe Aakjær - "Fra min bitte-tid"

12.09.2016 19:00-21:00 Medietanken, Holstebro
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 100,00

En dramadokumentarisk kortfilm om Jeppe Aakjærs barndom. I efteråret 2016 er det 150 år siden at egnens store digter og agitator Jeppe Aakjærs blev født. En begivenhed som absolut er værd at fejre.

Den 10. september 1866 på en kold og regnfuld mandag kom han til verden på et fattigt husmandssted i Aakjær. Det stod langtfra skrevet i kortene, at hans pennestrøg senere i livet skulle komme til at give genlyd -ikke bare i Danmark, men også langt ud i den store verden.

I store dele af Norden, Europa, Kina, ja selv på den anden side af Atlanten har mange i dag stiftet bekendtskab med digte og prosa forfattet af Jeppe Jensen fra Aakjær.

Selv har han i sine erindringer ikke lagt skjul på, at det var i barndommen, kimen blev lagt til forfatterskabet. Opvæksten i Aakjær, de mange ensomme stunder som hyrdedreng på heden og vandreturene langs med Karup Å formede hans poetiske sind. Samtidig vakte iagttagelserne af forholdene på landet hans harme, og gjorde ham til politisk talsmand for de, der stod lavest på den sociale rangstige.

Filmen har en varighed på ca. 1 time.

Inden filmen vil der være en kort introduktion til filmen og tilblivelsesprocessen ved filmens instruktør og fotograf.

Efter filmen vil der være kaffe/kage og mulighed for en rundtur på TV MIDTVEST.