DKK 160,00

Sisse Fisker

13.09.2017 kl. 19:00 Medietanken, Holstebro
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 160,00

Foredraget "Tag ansvar for dit liv - du har kun ét" med den livsglade Sisse Fisker er for dig, der gerne vil tage styringen i dit eget liv. Du vil denne aften få opskriften på, hvordan du kan vende en nedtur til noget positivt.

Sisse Fisker har gennem mange år følt sig priviligeret i sit arbejde og privatliv. Hun har elsket livet og har været en meget aktiv person.

​Med ét blev hun tvunget til at ændre sin livsførelse. Tilbage i 2013 fik Sisse en nedslående melding fra sin læge: “Du har løbet dit sidste maratonløb. Du må ikke løfte dine små børn. Du kan ikke passe dit hjem, og du må ikke gå på arbejde. Din ryg er brækket, du har haft to diskusprolapser, og så har du modic-forandringer, som er betændelse i ryggen! Kort sagt, du skal bevæge dig så lidt som muligt.” 

Hvordan får man noget positivt ud af en nedtur
I dette foredrag sætter Sisse fokus på, hvordan man får noget positivt ud af en nedtur. Kan man virkelig lære noget af en slem sygdomsperiode og komme ud stærkere på den anden side? Sisse er slet ikke i tvivl om, at svaret er ja.  

Hun fortæller, hvordan hendes rejse har været, hvad hun har gjort fysisk og mentalt for at nå dertil, hvor hun er i dag. Et sted hvor hun føler sig meget sundere, end dengang hun jagtede svedeture og adrenalinrus.

Stifter af SMIL-fonden og ambassadør for Ønskefonden
Sisse er foruden sit virke på TV og som foredragsholder også bestyrelsesformand i og stifter af SMIL-fonden, der holder fester for syge børn på danske hospitaler. Selv er hun mor to drenge, der begge gennemgik operationer som spædbørn. Derudover er Sisse Fisker også ambassadør for den internationale fond, Ønskefonden- en fond der opfylder ønsker for børn med livstruende sygdomme.

Der er ingen tvivl om, at du vil få noget med hjem fra dette foredrag - Sisse Fisker er en inspirationskilde for mange, så håber vi ser dig!